Valhalla Petfoods - Made in Denmark
Vi har været vidt omkring i vurderingen af hvor og hvordan Valhalla bør produceres, og efter mange overvejelser, er vi endt lige her i Danmark.
Alt Valhalla er lavet i Danmark, efter danske opskrifter udviklet af danske dyrlæger, og med inspiration fra den nordiske natur og det nordiske køkken.
Det er mange faktorer der påvirker valget af hvor og hvordan Valhalla bør produceres, vi har eksempelvis været både i USA og Australien for at undersøge forholdene.
Men vores tanker ender samme sted, for at sikre en miljørigtig produktion, i en kvalitet der er til at stole på, og som vi let kan kontrollere, er det mest oplagt at få Valhalla lavet i nærheden af vores hovedkontor i Nordjylland.
Vi har fundet en lokal producent der har den fornødne viden, og det drive der er nødvendigt for at opfylde vores krav og vision om hvad sund og god hundemad er. Der findes masser af fabrikker der vil producere foder, men kunsten er at vælge den der kan gøre det med det rigtige mindset og den rigtige kvalitet.
Vi har fået mange henvendelser angående hvor præcist i Danmark Valhalla laves. Svaret er klart og det fremgår endda tydeligt af vores poser; vi kan med stolthed fortælle at det er VPG i Ølgod der producerer Valhalla for os.
Made in Denmark har altså en række fordele:
- Kort transport
- Lokale råvarer
- Let at kontrollere
- Fleksibel produktionsvolumen
- Evne til at indarbejde vores ønsker omkring eksempelvis emballage
- Danske dyrlæger
- Dansk Kvalitetssikring
Alt i alt er vi stolte af at Valhalla Petfoods produceres i Danmark, med danske råvarer, dansk arbejdskraft, dansk overenskomst, og dansk kvalitet.
Vi vil ikke have det på nogen anden måde, og det tror vi heller ikke du vil.