Ernæring - Glykæmisk Indeks
Det Glykæmiske Index er en skala der rangerer, fra 1 - 100, hvor meget en given fødevare påvirker blodsukkeret.
Ingredienser med et højt GI (Glycemic Index), bør generelt undgås, da de får blodsukkeret til at stige skarpt og hurtigt, samt dale lige så hurtigt igen. Dette store udsving i blodsukkeret øger fedtlagringen i kroppen på hunde og katte, samt risikoen for sukkersyge (diabetes), en af de ledende sygdomme i vores kæledyr.
Man bør derfor altid forsøge at bruge råvarer der har et lavt GI, da disse påvirker blodsukkeret mindre og over en længere periode.
Dette er især vigtigt hvis man har brugshunde, det er almindeligvis ønskværdigt at hundene kan performe i lang tid ad gangen, og hvis man giver dem et foder med højt GI, vil de have masser af energi i starten, men hurtigt blive flade.