Guide til Godbidder

Fedtsyrer – hvad og hvorfor?

Fedtsyrer – hvad og hvorfor?

GUIDE til Godbidder

Vi ved det er svært at vælge de rigtige godbidder, uanset om man netop har fået en ny hvalp eller blot ønsker at vælge det rigtige til sin trofaste ven.

Derfor har vi udarbejdet denne korte guide til hvad man bør holde øje med og kigge efter, samt hvad man bør undgå:

Generelt bør du købe godbidder så naturlige og ubehandlede som muligt, og køb kun godbidder hvis indhold du føler dig sikker på du forstår og synes en kødæder skal have.

Godbidder er generelt en svær gråzone, og butikker er ikke altid lige gode til at fortælle eller vise hvad diverse godbidder indeholder. Vi har derfor lavet nedenstående korte liste du kan løbe igennem når du skal vælge godbidder:

A. Undgå alle godbidder der er formet som "sjove" ting, eksempelvis børster, hatte eller krokodiller, disse er sjældent naturlige.

B. Undgå alle godbidder der har unaturlige farver eller smage, som eksempelvis chokoladesmag eller stærk grøn farve.

C. Gå efter naturlige og ubehandlede godbidder, jo mindre behandlet jo bedre.

D. Undgå at købe godbidder butikken ikke ved hvor er produceret.

E. Undgå at købe godbidder butikken ikke ved hvad består af.

F. Overvej om du ønsker at købe godbidder produceret i Kina, det er velkendt at der har været problemer med godbidder derfra tidligere.

G. Køb gerne godbidder lavet af indmad (lever, nyre, kallun), selvom det kan virke lidt råt, er indmad det sundeste og typisk også det hunde og katte bedst kan lide.

H. Hvis din hund har tendens til overvægt, så overvej at fravælge godbidder med stort fedtindhold, eksempelvis griseører. Er du i tvivl, så spørg butikken.

I. Fravælg "bagte" godbidder, disse vil generelt indholde korn, store mængder kulhydrat, og sjældent rigtig kød.

J. HUSK, at din hunds eller kats eget foder også kan bruges som godbidder i de fleste tilfælde, og dette er typisk både sundt og billigt!