Pillestørrelse og tandsundhed

pillestørrelse og tandsundhed

Pillestørrelse og tandsundhed er to elementer der for mange hundeejere hænger sammen,
vi behandler dem hver for sig herunder:


Pillestørrelse:

Størrelsen på foderpillerne har ingen betydning for madens kvalitet eller sundhed.

Pillestørrelsen har hovedsageligt betydning for hvorvidt hunden vælger at sluge eller tygge på pillerne, og piller der bliver tygget nedbrydes en anelse hurtigere i maven end piller der sluges.

Pillerne i Valhalla er runde og omkring 1 - 1,2 cm i diameter, de er ikke helt ensformige fordi kulhydratindholdet i maden er lavt.

Du kan læse mere om hvordan kulhydratindholdet påvirker produktion af foder her:
Hvordan laves hundemad?

Vi påtænker at udvide sortimentet med en større pillestørrelse i fremtiden.



Tandsundhed:

Mange tror fejlagtigt, at pillestørrelsen er en essentiel faktor i hundens tandsundhed.
Dette er forståeligt, pillerne virker jo hårde, når vi forsøger at knække dem, og hunden spiser dem almindeligvis hver dag.

Sandheden er at pillernes størrelse og udformning har forsvindende lille effekt på tændernes sundhed. Dette skyldes især, at selvom pillerne virker hårde, så er de objektivt set, betydeligt blødere end de genstande hundes tænder og mund er bygget til at behandle, nemlig knogler og ben!

Hundens kæber og tænder er designet til at knuse ben og flænse kød, derfor er det essentielt at man giver hunde hårde tygge-ting, som eksempelvis ben, for at holde tænderne ved lige, disse "skraber" hårdere mod tænderne, hvilket fjerner belægninger som eksempelvis plak.


Vores bedste råd er derfor:

Du kan IKKE regne med at foderpillerne hjælper på tandsundheden.

  • Giv din hund sund aktivering i form af hårde tygge-ting.
      • det er sjovest for hunden i længden, og sundest for tænderne! 
  • Gå altid efter en naturlig, hård, tyggeting til din hund. Giv den aldrig noget du ikke er sikker på hvad er!
      • Der findes nogle "tand-sticks" tyggestænger der reklamerer med at holde tænderne rene, disse er
        eksempelvis typisk alt for bløde, og anvender nogle gange endda kemi for at have en effekt. 

Du kan IKKE regne med at foderpillerne hjælper på tandsundheden.